Europæisk samarbejde

EU er en frivillig sammenslutning af selvstændige europæiske nationer, som har besluttet at løse en række opgaver i fællesskab. Samtidig er EU et forpligtende samarbejde, der afspejler, at europæerne ønsker at skabe en fælles fremtid med frihed, fred og velstand i Europa.

Centralt for den enkelte europæer er muligheden for frit at vælge at bo, arbejde og rejse overalt i Europa. EU skal være stærkt men slankt. Derfor skal EU ikke kunne opkræve skat.

EU skal udvikles efter nærhedsprincippet. Udgangspunktet skal være, at beslutningerne træffes så nær borgerne som muligt. Nogle opgaver kan løses i små lokalsamfund, andre bør varetages af nationalstaterne, og endelig er der opgaver, som bedst løses i fællesskab mellem flere lande.

Arbejdsdelingen i EU skal være klar. EU-landene skal søge flere fælles løsninger, hvor der er klare fordele i samarbejdet. EU skal løse grænseoverskridende problemer som bl.a. terrorbekæmpelse, international kriminalitet og miljøbeskyttelse og en fælles energipolitik. Til gengæld skal EU ikke beskæftige sig med f.eks. social-, kirke- og kulturpolitik. EU skal respektere store og små stater og deres selvstændighed. Udgangspunktet skal være, at de enkelte lande, regioner og institutioner tager sig af de nære opgaver, idet national egenart og kultur skal respekteres. EU skal bekæmpe misbrug af monopolmagt, statsstøtte og prisaftaler og sikre den frie konkurrence – også indenfor service-, uddannelses-, landbrugs- og finanssektoren som en del af et reelt frit indre marked.

EU’s landbrugsstøtteordninger skal afvikles balanceret via globale aftaler. Målet er et støttefrit landbrug, der kan klare sig selv.

En mere effektiv beslutningsproces skal medvirke til, at EU hurtigere kan gennemføre nye politikker, hvor der behov for det. Tilsvarende skal det være lettere at omgøre og forbedre allerede eksisterende lovgivning. Mere åbenhed og demokrati skal sikres ved en åben beslutningsproces, samt ved at Europa-Parlamentet får medindflydelse på al EU-lovgivning.

Danmark skal være fuldgyldigt initiativtagende medlem af EU. Danmark bør være med i den fælles valuta, Euro’en, og Danmark bør deltage fuldt og helt i EU’s fælles forsvarspolitik. Danmark bør endvidere deltage fuldt og helt i det retlige samarbejde og i samarbejdet om asyl- og indvandringspolitik i det omfang, dette er foreneligt med den danske udlændingepolitik.

Et udadvendt Europa
EU skal være åben for alle europæiske stater, der respekterer de værdier, som samarbejdet bygger på. Imidlertid har EU-samarbejdet en naturlig øvre grænse for sin størrelse. Andre tæt forbundne og forpligtende samarbejder end fuldt medlemskab skal også benyttes. Alle nye medlemslande skal leve helt og fuldt op til principperne om blandt andet demokrati, retsstat, menneskerettigheder, mindretalsbeskyttelse og markedsøkonomi.

Samtidig må nye landes optagelse i EU ikke destabilisere samarbejdet.

Europæiske lande, der endnu ikke er i stand til at blive medlemmer af EU, kan knyttes tættere til EU gennem en styrket naboskabspolitik. Naboskabspolitikken skal også bidrage til at sikre EU’s ydre grænser ved at stille krav om en demokratisk udvikling og udvikle et tæt økonomisk og politisk samarbejde med EU’s nabolande.

Internationalt bør EU’s rolle styrkes. Med en klar og stærk udenrigspolitik skal vi bidrage aktivt til at sikre frihed, fred og menneskerettigheder også i andre dele af verden. Europa har en særlig forpligtelse hertil.

Som led i arbejdet for global frihandel skal EU skal indgå ambitiøse handelsaftaler med andre handelsområder eller lande. EU skal søge at opbygge et frihandelsområde med Nordamerika, så verdens største frihandelsmarkeder forenes.

Ved at anvende vores hjemmeside accepterer du at vi og vores samarbejdspartnere bruger cookies for at få hjemmesiden til at fungere, for at lette brugen af den, til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Du kan sige 'nej tak til cookies' her, eller du kan læse her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem.

Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør ikke slå brugen af cookies fra

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør slå brugen af cookies til for at benytte den som tiltænkt.

Cookies er i øjeblikket slået fra for dette website. Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.
læse her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem.

Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.