Retspolitik

Opgør med slap retspraksis

Justitsministeren fremsætter nu et forslag om at hæve straffen for grov vold. Det er et rigtig godt skridt på vejen. Men der er lang vej igen.

Og vi stopper ikke her. 

Igennem hele straffeloven opererer vi med straframmer. Eksempelvis straffes grov vold med en straf fra bøde og op til fængsel i seks år. Er man tidligere dømt for vold, kan der straffes med op til ni års fængsel. Det er altså straframmen, vi politisk har fastsat for grov vold.

Alt sammen ganske fornuftigt. Men kæden hopper helt af, når vi kan konstatere, at domstolene – eksempelvis i voldssager og sager om uagtsomt manddrab – kun udnytter straframmerne med maks. en tredjedel - selv i de allergroveste tilfælde!

Lad mig give et par eksempler. 

I sommer var en ung mand skyld i to amerikanske turisters død i forbindelse med grov uagtsom vandscooter-sejlads under det, retten betegnede som skærpende omstændigheder. Straframmen var op til otte års fængsel. Ifølge pressen lød dommen på to års fængsel. Nærlæser man imidlertid dommen, vil man se, at straffen for denne handling alene blev et år og fem måneders fængsel. Resten var reststraf ved tidligere prøveløsladelse. Så straframmen blev altså udnyttet med 18 procent.

Den samme tendens gør sig gældende i en makaber sag fra det sydfynske, hvor flere gerningsmænd bagbandt en person, skar en del af øret af, forsøgte at stikke øjet ud og i øvrigt udsatte manden for timelang tortur. Den groveste voldsmand - med syv tidligere voldsdomme – fik en dom på fængsel i tre år. Strafferammen blev altså udnyttet med 33 procent. Offeret fik det, man kan kalde ”livsvarigt”. Han vil være mærket resten af livet.

Man spørger sig selv, hvor meget tortur og hvor mange legemsdele, der skal skæres af, for at vi bare når op på 40 eller 50 procent af straframmen?

Som borger, folketingsmedlem og som advokat gennem 35 år er jeg helt uforstående over for et system, der opererer med straframmer, der aldrig udnyttes.

Det skal vi have gjort noget ved.  De groveste tilfælde skal selvfølgelig dømmes i toppen af straframmerne.