Økonomi og vækst

Flere danske job i hele Danmark

Foto: Colourbox

Selv om tingene går lidt bedre i dag end for et par år siden, så går det desværre ikke hurtigt nok. Vi har brug for flere danske job. 

Og vi har brug for et Danmark, hvor vækst og arbejdspladser ikke kun er forbeholdt hovedstaden og de store byer. Vi skal nå ud til hele Danmark.

Gode danske arbejdspladser er forudsætningen for, at Danmark også i fremtiden kan bevare sit velfærdssamfund og sin velstand, og for at vi også i fremtiden har råd til et sundhedsvæsen, et uddannelsessystem og en ældrepleje i topklasse.

Derfor har Venstre i dag præsenteret et nyt udspil ”Flere danske job i hele Danmark”, hvor vi fremlægger en bred vifte af forslag til, hvordan vi sikrer flere danske job, vækst og velstand i hele Danmark.

For Venstre står det som et helt centralt omdrejningspunkt, at vi får genindført skatte- og byrdestoppet i Danmark. Det betyder, at ingen skat eller afgift kan sættes op. Samtidig skal vi målrettet lette en række skatter og afgifter på virksomheder – og genindføre den succesfulde BoligJob-ordning, som ifølge Dansk Byggeri har skabt tusindvis af arbejdspladser.

Samtidig skal vi sørge for, at der bliver skabt arbejdspladser over hele Danmark, så vi fortsat hænger sammen. Derfor har Venstre i dag foreslået, at en ny regering hurtigt skal fremlægge en samlet strategi for placering af statslige arbejdspladser over hele landet – og vi vil arbejde for at sikre, at det bliver nemmere at optage boliglån - også for de danskere, der bor i landdistrikterne.

Venstre vil sikre fremgang for Danmark – hele Danmark.

Læs hele udspillet her.