Kontanthjælpsreform:
Venstre: Lad os komme i gang

Af: Christian Bækgaard - 10. august 2012, 12.00

Regeringen har bebudet en reform af kontanthjælpsområdet. Det vil Venstre gerne være med til - og kommer derfor regeringen i møde med en række udspil.

Venstres formand Lars Løkke Rasmussen ser frem til at forhandle en kontanthjælpsreform med regeringen.

Det skal altid kunne betale sig at arbejde - frem for at være på passiv forsørgelse. Men når regeringen har afskaffet kontanthjælpsloftet, 225-timers-reglen mv. indebærer det, at flere kontanthjælpsmodtagere får mindre ud af at få et job.

Helt konkret indebærer det, at hvis et ægtepar begge er på kontanthjælp, vil den ene ægtefælle skulle have en månedsløn i år på ca. 30.000 kr. for at være lige så godt stillet, som hvis begge er på kontanthjælp.

Følgerne af det har eksempelvis været, at man på Ruths Hotel i Skagen og på Hylletoftegård ved Skælskør, hvor der avles jordbær, ikke har kunnet rekruttere dansk arbejdskraft og i stedet har ansat udlændinge.

- Det kalder på reformer - akut. Historierne fra Ruths Hotel og jordbæravleren i Skælskør er ikke i orden. Vi skal have sulten tilbage. Gjort op med den holdning, at det er bedre at være på passiv forsørgelse end at stå i opvasken på et hotel. Gjort op med den holdning, at det er bedre at være på passiv forsørgelse end at plukke jordbær, siger Venstres formand Lars Løkke Rasmussen - og fortsætter:

- Så det er stærkt bekymrende, når man i aviserne her til morgen kan læse, at statsministeren, der ellers selv har bebudet en kontanthjælpsreform, nu pludselig vil sætte det hele i stå, siger Lars Løkke Rasmussen, der ikke mener, der skal ventes et halvår eller mere på at fortsætte ad det spor, som regeringen selv tidligere talte om i store vendinger. 

- Venstre er Danmarks brede reformparti, og derfor vil jeg gerne sende et klart signal til regeringen om, at den kan regne med Venstre, hvis den vel og mærke stadig har modet til at lave de nødvendige reformer for Danmark, siger Lars Løkke Rasmussen, der har en række forslag til, hvad der kunne indgå i en kontanthjælpsreform:


1. Udvidelse af ungeindsatsen
I dag nedsættes kontanthjælp og dagpenge til unge mellem 18 og 24 år, for at øge tilskyndelsen til at tage en uddannelse. Det virker. Derfor bør indsatsen udvides til også at omfatte kontanthjælpsmodtagere mellem 25 og 29 år. Uddybende info - klik her.


2. Udvidelse af uddannelsespålægget til 30 år
I dag kan unge op til 25 år pålægges at tage en uddannelse frem for at være på offentlig forsørgelse. Venstre er enige med bl.a. KL i, at indsatsen virker, og at den bør udvides op til 30 år. Uddybende info - klik her.


3. Gensidig forsørgerpligt mellem samlevende
I dag er det kun gifte par, der skal forsørge hinanden i kontanthjælpssystemet. Det ser vi gerne udvidet til også at omfatte samlevende, ligesom det gør sig gældende indenfor andre områder fx tildeling af børnetilskud og førtidspension. Uddybende info - klik her.


4. Skærpede sanktioner for kontanthjælpsmodtagere
Kontanthjælpsmodtagere skal tage imod de tilbud de får om aktivering, ellers bør det have konsekvenser for deres ydelse. Der blev aftalt noget tilsvarende i foråret 2011, men det blev annulleret af regeringen. Uddybende info - klik her.


5. Aktivering fra dag ét
Alle ledige, der kan, skal i aktivering fra dag ét, som man eksempelvis gør i Aalborg. Erfaringerne fra Aalborg viser, at næsten hver tredje vender i døren og helt undlade at søge kontanthjælp. Uddybende info - klik her


6. Øget mobilitet
I dag er der grænser for hvor langt (tidsmæssigt) visse grupper af ledige skal bevæge sig. Det bør gælde for alle ledige, at de i langt højere grad øger mobiliteten, så vi kan sikre, at de ledige søger de job, der er ledige. Uddybende info - klik her.

Kommenter artikel


Bemærk: God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter

Ved at anvende vores hjemmeside accepterer du at vi og vores samarbejdspartnere bruger cookies for at få hjemmesiden til at fungere, for at lette brugen af den, til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Du kan sige 'nej tak til cookies' her, eller du kan læse her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem.

Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør ikke slå brugen af cookies fra

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør slå brugen af cookies til for at benytte den som tiltænkt.

Cookies er i øjeblikket slået fra for dette website. Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.
læse her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem.

Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.