Trafik:
Venstre kræver handling fra transportministeren

Af: Christian Bækgaard - 15. august 2012, 12.14

Danmarks første sikrede rasteplads åbnede tidligere på sommeren ved Padborg. Men mange chauffører kender slet ikke til de nye, bedrede forhold. Nu vil Venstre have transportministeren ind i sagen.

Venstres politiske ordfører Ellen Trane Nørby på besøg på den sikrede rasteplads - nu vil hun tage fat i trafikministeren, så der fremover kan skiltes for de bedrede forhold for chauffører.

Som de første i Nordeuropa har Statoil i Padborg åbnet en sikret rasteplads. Her kan chaufførerne, parkere trygt, efter de er kørt gennem bomme, porte og adgangskontrol. Men Vejdirektoratet tillader ikke skiltning ved motorvejen, og derfor udbredes kendskabet til den sikrede rasteplads ikke. Det vil Venstre lave om på.

- Jeg vil snarest tage fat i transportministeren, så Vejdirektoratet kan sikre en bedre skiltning. Chaufførerne skal selvfølgelig kunne se på skilte langs vejene, hvor de kan parkere trygt, siger Venstres politiske ordfører Ellen Trane Nørby, der onsdag besøgte rastepladsen for at se de forbedrede arbejdsforhold for chauffører.

Godt initiativ
Rastepladsen, der kan benyttes mod betaling, er døgnet rundt overvåget af 20 videokameraer, og der bliver taget billeder af såvel lastbil som chauffør ved ind- og udkørsel.

- Lastbilchaufførerne oplever ofte uhumske rastepladser, tyverier fra deres vogne og dårlige parkeringsforhold. Så både i forhold til deres sikkerhed og for at undgå tyverier af gods er projektet i Padborg vigtigt og forhåbentligt noget der kan blive en succes så det kan udbredes, siger Ellen Trane Nørby.

Kommenter artikel


Bemærk: God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter
Likebox

Ved at anvende vores hjemmeside accepterer du at vi og vores samarbejdspartnere bruger cookies for at få hjemmesiden til at fungere, for at lette brugen af den, til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Du kan sige 'nej tak til cookies' her, eller du kan læse her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem.

Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør ikke slå brugen af cookies fra

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør slå brugen af cookies til for at benytte den som tiltænkt.

Cookies er i øjeblikket slået fra for dette website. Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.
læse her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem.

Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.