Universitetskontrakter:
Studerende skal endnu hurtigere igennem

20. juni 2012, 11.04

En ny aftale mellem regeringen og universiteterne skal nedbringe de studerendes studietid med 3,4 måneder. Venstres forskningsordfører Esben Lunde Larsen er tilfreds med aftalen, men ærgrer sig over, at regeringen ikke er mere ambitiøs.

Regeringen og universiteterne i Danmark skriver i dag under på, at de vil skære 3,4 måneder af elevernes studietid. Det betyder, at samfundsøkonomien bliver forbedret med en milliard kroner, fordi arbejdsudbuddet blandt andet øges. 

Det glæder Venstres forskningsordfører Esben Lunde Larsen.

- Venstre støtter, at studerende skal færdiggøre deres uddannelser hurtigere. Danske studerende på videregående uddannelser er i gennemsnit halvandet år forsinkede. Det er vigtigt, at vi får barberet det ned, og derfor glæder det mig, at universiteterne er villige til at tage ansvar for det, siger Esben Lunde Larsen.

Han undrer sig dog over, at regeringen ikke er mere ambitiøs på Danmarks og de studerendes vegne. I regeringens 2020-plan står der, at regeringspartierne vil fremlægge forslag om, at studerende skal færdiggøre deres uddannelser tidligere. Det skal skaffe to milliarder kroner til statskassen. 

- Det, der er lagt frem nu, forbedrer jo kun økonomien med én milliard. Derfor kan man da undre sig over, hvor den sidste milliard bliver af?  Jeg forventer, at regeringen kommer med et bud på, hvordan den lever op til sin egen plan og laver en aftale med universiteterne, der er mere ambitiøs. Danmark får behov for flere hænder på arbejdsmarkedet i fremtiden. Derfor er det oplagt at få de unge studerende endnu hurtigere igennem deres studier, siger Esben Lunde Larsen.

Forskningsordføreren understreger, at den kortere studietid selvfølgelig ikke må gå ud over kvaliteten af uddannelserne.

- Men jeg mener, at man godt kan være mere ambitiøs, uden det går ud over kvaliteten, siger Esben Lunde Larsen.

Likebox

Ved at anvende vores hjemmeside accepterer du at vi og vores samarbejdspartnere bruger cookies for at få hjemmesiden til at fungere, for at lette brugen af den, til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Du kan sige 'nej tak til cookies' her, eller du kan læse her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem.

Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør ikke slå brugen af cookies fra

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør slå brugen af cookies til for at benytte den som tiltænkt.

Cookies er i øjeblikket slået fra for dette website. Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.
læse her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem.

Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.