Uambitiøst:
Regeringen nedprioriterer sundhedsområdet

Af: Jonas Haugegaard - 09. juni 2012, 20.25

Regeringens aftale med regionerne viser, at regeringen ikke prioriterer sundhedsområdet. Det siger Venstres sundhedsordfører Sophie Løhde.

Regeringen og Danske Regioner er blevet enige om rammerne for regionernes økonomi i 2013. Ifølge Venstres sundhedsordfører Sophie Løhde afspejler aftalen, at regeringen nedprioriterer sundhedsområdet.

- Regeringen påstår, at sundhedsområdet er en hovedprioritet for regeringen. Desværre afspejler aftalen om regionernes økonomi for 2013 det stik modsatte. Der er lagt op til markant færre penge til sundhedsområdet, sammenlignet med under VK-regeringen, og for patienterne vil det konkret betyde, at færre får behandling og flere skal vente længere, siger Venstres sundhedsordfører Sophie Løhde.

-  Det er jo en anelse pudsigt, at i de år, hvor VK-regeringen afsatte aller flest penge til sundhedsområdet, stod Villy og Helle og råbte om massakre i sundhedsvæsenet. Nu afsætter de så selv markant færre penge til sundhedsområdet, og det her er desværre endnu et løftebrud fra regeringen. Der mangler simpelthen sammenhæng mellem ord og handling.

S-RV-SF-regeringens økonomiaftale indebærer, at sundhedsområdet får tilført 1.1 mia. kr. i 2013. Beløbet skal ses i forhold til sidste års aftale mellem VK-regeringen og Danske Regioner, der løftede aktiviteten på sygehusområdet i 2012 med 1.950 mio. kr., hvilket gav sundhedsområdet et realløft på 1,5 mia. kr. i 2012.

- Den markante forskel i vores prioritering af sundhedsområdet er selvfølgelig noget, som vil kunne mærkes af patienter og medarbejdere.

Sophie Løhde henviser blandt andet til, at VK-regeringen og Dansk Folkeparti med genopretningsaftalen prioriterede 5 mia. kr. til sundhedsområdet i årene 2011-2013, hvilket konkret betød, at sundhedsområdet var sikret væsentlig flere penge, end det den røde regering afsætter til sundhedsområdet.

- Regeringens ideologiske kamp mod behandlingsgarantien vil ramme rigtig mange patienter – også langt flere end regeringen umiddelbart giver udtryk for. Løsningen er derfor ikke at forringe patienternes rettigheder, som regeringen foreslår, og som i øvrigt vender den tunge ende nedad. Løsningen er at sikre alle patienter lige adgang og ret til hurtig udredning og behandling.

- Jeg forstår ikke, hvorfor det skal være et mål i sig selv, at flere skal vente længere.  I Venstre bekæmper vi ventelister i stedet for at bekæmpe patienternes frihed til at kunne vælge ventetiden fra.

Likebox

Ved at anvende vores hjemmeside accepterer du at vi og vores samarbejdspartnere bruger cookies for at få hjemmesiden til at fungere, for at lette brugen af den, til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Du kan sige 'nej tak til cookies' her, eller du kan læse her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem.

Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør ikke slå brugen af cookies fra

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør slå brugen af cookies til for at benytte den som tiltænkt.

Cookies er i øjeblikket slået fra for dette website. Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.
læse her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem.

Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.