Skattereform:
Regeringen har valgt en anden vej

Af: Kristian Jensen, Venstres næstformand - 18. juni 2012, 12.38

To gange har Venstre rakt en hånd frem til regeringen i forhandlingerne om en skattereform. Men begge gange har regeringen sagt nej tak. Nu vender regeringen blikket mod Enhedslisten, og det er ærgerligt for Danmark.

Hvis det stod til Venstre, så havde SRSF-regeringen sagt ja til at lave en skattereform til gavn for danskerne og dansk erhvervsliv. En skattereform, der kunne have givet erhvervslivet troen og optimismen tilbage, så virksomhederne igen ville investere penge i nye arbejdspladser. En skattereform, der ville have gjort det attraktivt at arbejde lidt mere, end man gør i dag.

Men regeringen har valgt en anden vej. Med to forskellige skitser til en skattereform har Venstre sendt klare signaler om, at vi ønskede at gøre det rigtige for Danmark. Alligevel har regeringen valgt at sige nej og vende blikket mod Enhedslisten.

Nej og nej
Først gjorde Venstre det klart, at der var behov for flere skattelettelser, end det regeringen lagde op til. For med regeringens ambition om at lave reformer for hele 22 mia. kr., ville Venstre hellere bruge nogle af pengene på skattelettelser frem for at gøre verdens største offentlige sektor endnu større.

Det sagde regeringen nej til.

Så forsøgte vi med endnu et udspil. En løsning, der her og nu skulle give Danmark dét, der var nødvendigt for at skabe tillid i erhvervslivet og give danskerne lyst til at arbejde mere. En løsning, der samtidig sagde klart nej til øget beskatning af boligejere og folkepensionister.

Også det sagde regeringen nej til - først ved at præsentere et forslag om en erhvervsskattepakke, som Venstre bag lukkede døre allerede havde sagt nej tak til. Siden traf SRSF-regeringen et politisk valg: I stedet for at forholde sig konstruktivt til Venstres forslag, så har den indlagt nogle forudsætninger, som ikke er korrekte, og som kun har til formål at bane vejen for en afslutning af forhandlingerne med Venstre. 

Enhedslistens pris
Det er en skam. I Venstre havde vi netop bestræbt os på ikke at lægge os fast på procenter og tal i vores seneste skitse. Den var ment som et oplæg til en forhandling. Regeringen skulle bare nikke til en overordnet målsætnint om at sænke skatten for de mindste arbejdsindkomster. Den skulle også nikke til at ændre på topskatten, så også kemiingeniøren og eksportsælgeren fik stillet en gulerod i udsigt, hvis de ville arbejde lidt mere. Endelig skulle regeringen nikke ja til at lempe skatten på erhvervslivet, så virksomheder fik nyt mod på at skabe arbejdspladser i Danmark. Så kunne vi have indledt realitetsforhandlinger.

Men regeringen sagde nej.

I stedet har den vendt sig mod Enhedslisten. Og dermed er det socialisterne på venstrefløjen, der skal hjælpe regeringen i hus med ambitionerne i Thorning og Vestagers 2020-plan. En plan, der lige nu hænger i den tyndeste tråd, efter at fagbevægelsen har sagt nej til at skaffe penge og arbejdsudbud, som ellers var en forudsætning for at få kassen til at stemme i 2020. Og en plan, som nu risikerer at lide endeligt skibbrud, fordi Enhedslisten ikke vil røre ved overførselsindkomsterne – de vil tværtimod kræve reduktioner i de planlagte topskattelettelser.

Hvis regeringen får landet sin skattereform med Enhedslisten, så vil partiet i finansloven kræve, at verdens største offentlige sektor bliver endnu større.

Den forkerte vej

Er det den rigtige vej at gå? Hjælper det regeringens mål om at sikre velfærdssamfundet om 10, 20 og 30 år? Nej, det forringer Danmarks konkurrenceevne, så virksomhederne fortsætter med at sende arbejdspladser ud af landet. Det vil gøre det mere attraktivt at være på overførselsindkomst, trods regeringens eget udsagn om, at der er brug for, at alle tager en ekstra tørn på arbejdsmarkedet. Og det øger skatter og afgifter, så den kickstart, regeringen har sparket i gang syd for grænsen, kun vil komme op i et endnu højere tempo til gavn for Fleggaard, Poetzsch og andre grænsehandelsbutikker.

I Venstre ærgrer vi os på Danmarks vegne. Vi så en historisk mulighed for at gøre det rigtige for Danmark; noget, der virkelig kunne have battet. Men regeringen ville ikke. Det kommer til at skade Danmark, danskerne og dansk erhvervsliv. 

Kommenter artikel


Bemærk: God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter
Likebox

Ved at anvende vores hjemmeside accepterer du at vi og vores samarbejdspartnere bruger cookies for at få hjemmesiden til at fungere, for at lette brugen af den, til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Du kan sige 'nej tak til cookies' her, eller du kan læse her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem.

Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør ikke slå brugen af cookies fra

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør slå brugen af cookies til for at benytte den som tiltænkt.

Cookies er i øjeblikket slået fra for dette website. Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.
læse her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem.

Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.