Hvor vil Helle og Villy finde de 10 milliarder?

Af: Lasse Mandal - 10. september 2010, 16.10

S-SF mangler 10 milliarder kroner før deres plan kan leve op til EU's krav til dansk økonomis holdbarhed. Planen er fuld af urealistiske vurderinger, af værdien af de skattebyrder som Søvndal og Thorning vil pålægge danskerne.

Finansministeriet vurderer, at den styrkelse af økonomien frem mod 2013, som Helle Thorning og Villy Søvndal promoverer i Fair Løsning og partiernes fællesfinanslovsforslag er overvurderet med op mod 10 mia. kr.

- Selv med de voldsomme skattestigninger, S og SF lægger op til, er det ikke nok til at indfri henstillingen fra EU. Det er Finansministeriets vurdering, at S og SF’s ud-spil mangler i størrelsesordenen 10 mia. kr. for strukturelt at styrke de offentlige finanser på linje med det, som EU-henstillingen kræver, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen.

Udover at mangle 10 milliarder kroner i finansiering, betyder Helle og Villys svækkes arbejdsudbuddet med mere end 5.000 personer, mens regeringens genopretningsaftale skønnes at forøge antallet af jobs med godt 10.000. Forskellen belaster de offentlige finanser med ca. 5 mia. kr. på lidt længere sigt.

- Helt generelt kan man sige om forslaget, at det går i den stik modsatte retning af den økonomiske politik, som skiftende regering har ført gennem de sidste 20 år. Det gælder højere marginalskatter, øget selskabsskat og højere afgifter på grænsehandelsudsatte varer. Det vil flytte skatteindtægter til udlandet og arbejdsudbuddet vil blive reduceret. Det er den forkerte vej at gå. Det vil svække vores vækst og velstand, siger Claus Hjort Frederiksen.

Kommenter artikel


Bemærk: God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter
DINE VENNER ANBEFALER