De røde vil sætte skatten op

Af: Peter Troelsen - 03. september 2010, 16.46

LO´s indflydelsesrige formand Harald Børsting fortalte torsdag aften, at boligbeskatning var en mulighed for at finde penge til en eventuel S-SF regering. Da Socialdemokraterne sjældent foretager sig noget, uden at have klappet det af med LO, må man frygte nye skatter, hvis det skulle ske, at S-SF får flertal efter næste valg.

”Den almindelige dansker vil kunne mærke skatteskruen strammes gevaldigt under en S-ledet regering. Det gælder ikke kun spekulanter og bankdirektører, men også lønmodtagerne kan få ørene i skattemaskinen”, fastslår skatteminister Troels Lund Poulsen.

”Det er befriende ærligt, at Harald Børsting - den åndelige finansminister, som giver råd til S og SF - nu taler helt ud om, hvad der vil ske. Der kommer langt flere skatter, som rammer flere mennesker. Regeringen skattereform er fuldt og helt finansieret. Vi har sænket skatten på arbejde for at gøre det danske samfund mere konkurrencedygtigt. Under S-SF stiger skatter og afgifter langt mere, end de har sagt”, mener Troels Lund Poulsen.

Kommenter artikel


Bemærk: God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter
DINE VENNER ANBEFALER