Spørg Venstre
Nyt optagelsessystem vil gavne
26. marts 2008, kl. 09:11 | Artikel
De nye adgangskrav til de videregående uddannelser er netop trådt i kraft, og videnskabsminister Helge Sander er ikke i tvivl om, at det vil betyde en forbedring af de videregående uddannelser.
- I år møder ansøgere en nyskabelse i måden, vi optager studerende på: de såkaldte specifikke adgangskrav.
- Det nye system fungerer kort fortalt sådan, at det på alle universitetets bacheloruddannelser nu er en forudsætning for at blive optaget, at man – udover et eventuelt bestemt eksamensgennemsnit – også har haft nogle bestemte gymnasiefag på et bestemt niveau (A, B eller C-niveau, som det bliver kaldt).
- Målet med de nye adgangskrav er at få nogle nyoptagne studerende, der er bedre fagligt funderede og mere fokuserede. De har forberedt sig på at søge ind på netop den type uddannelse, der er optaget på, og har dermed også en mindre risiko for at falde fra, fordi studiet ikke er, som de troede. Samtidig sikrer et højere fagligt niveau blandt de studerende ved optagelsen også et højere niveau på uddannelsen generelt.
- Jeg er klar over, at et nyt system altid kan virke lidt uoverskueligt, når det første gang skal tages i brug. Men jeg er samtidig ikke i tvivl om, at de specifikke adgangskrav vil betyde en styrkelse af vores universitetsuddannelser. Og selvfølgelig ikke mindst af de studerende.
Læs hele Helge Sanders indlæg i dagens udgave af Information.
Skriv kommentar
Alle felter skal udfyldes. Oplysningerne er beskyttet, så du skal ikke være bekymret for utilsigtet distribution af din e-mail adresse.
Til toppen
RSS
Er der lavet nogle "smuthuller" for os med den gamle gymnasiereform? Jeg har været så fræk at tage et sabbatår, for at tjene lidt til at supplere min SU med, når jeg skal søge ind nu her til efteråret.
Nu ser jeg at jeg, selvom jeg har gjort det godt i min gymnasietid, og har taget mit begyndersprog i 2 år (og så hedder det stadig C niveau) så kan jeg ingen steder komme ind på en hummanistisk uddannelse på universitetet, da jeg skulle have haft det på A niveau (som min gym.reform ikke har kunne lave, da et begyndersprog på mat. linje, i 2 år giver C, i 3 år et B) Altså har det på ingen måder været muligt for mit at forberede mig. Nu er jeg så fortabt i systemet, og eftersom disse regler først for nyligt er trådt i kraft, har jeg ingen mulighed for at ændre mit niveau, da fransk ikke kan suppleres på VUC eller lignende fra C til B, men kun B til A.
Dette nye system sætter altså en som mig, der ikke engang har "spildt" et år på efterskole eller lignende, nu skal tage et ekstra år, for at skaffe et niveau, som ikke er muligt, andre steder end i udlandet.
Har i oprettet en fond, der skal støtte alle de, i min situation, eller skal vi bare drive den af endnu et år, før vi kan komme ind?
Jeg håber meget på svar, da jeg ser min årgang -den sidste på gammel reform, som ret fortabt.
Mvh Nina Anine Johannessen
Jeg må også kritisere de specifikke adgangskrav kraftigt. Jeg har i år afsluttet en hf eksamen med 10,9 i gennemsnit. Jeg troede derfor at jeg, i kraft mit gennemsnit, kunne optages på en humanistisk bachelor uddannelse. Desværre manglede jeg yderligere et sprog for at blive optaget. Det var ikke nemt at finde et suppleringskursus hvor der var var ledige pladser. Jeg er nu ved at supplere med et b niveau sprog - dette kommer til at tage to år. Dertil kommer også et a niveau idet mit kursus er begyndersprog. Med andre ord: Jeg kan altså komme til at bruge 2 - 3 år på at supplere ét enkelt fag. Er dette rimeligt? Det synes jeg ikke. Det nye system lukker døren for motiverede og dygtige studerende. Det virker ikke rimeligt, at man kan tage en hf med et meget højt gennemsnit og alligevel skulle bruge tid på faglig supplering i ét enkelt fag. Måske skulle man i stedet kigge på hf reformen. Grunden til at jeg valgte et andet fremmedsprog fra på hf var, at der i forvejen var alt for mange timer i natur og kulturfag. Reformen giver ikke plads til en ekstra sproglig dimension. Dette er et meget stort problem. Jeg nægter at tro, at jeg er den eneste hfer med et højt gennemsnit, som ikke kan optages på drømmestudiet. Derfor mener jeg, at de specifikke adgangskrav må afskaffes: kig på hf og gymnasiereformerne i stedet. Hvis ikke ministeren er fornuftig nok til at foretage sig dette må jeg foreslå, at der gives dispensation til studerende med høje gennemsnit. Der må gøres noget så man ikke mister de dygtigstigste studerende.
Jeg mener afgjort, at Helge Sander må komme til fornuft og træde ned fra sin piedestal. Jeg er én af dem der er ramt af de skrappe adgangskrav. Selvom jeg afsluttede en hf med over 10 i snit sidste år (med flere a nivau fag), har jeg lange udsigter til at starte på drømme studiet. Det er langt fra acceptabelt, at man kan komme i den situation, at man, ud over sin adgangsgivende eksamen, skal bruge op til to år på fx. at komme op på a niveau i yderligere et sprog. Dette er realiteten for fx. mig. Helge Sander må sande, at de specifikke adgangskrav holder unge kompetente studerende væk fra universiteterne. Man bliver stillet i et menneskeligt dilemma med lang udsigt til drømmestudiet, hvilket kan virke helt uoverskueligt. lad universiteterne dispensere hvis de kan se, at en ansøger har en fin eksamen. Hvis ikke man gør dette mister man flere af de mest kompetente ansøgere; mister man kompetente ansøgere kan man da tale om verdensklasse.